Solen titter frem i en våd efterårsuge

Man skal ikke lade sig narre, når solen titter frem i løbet af ugen. Tag paraplyen under armen alligevel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den kommende uge byder på ustadigt vejr med masser af byger.

Sådan lyder prognosen fra Frank Nielsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) tidligt mandag morgen.

- Vejret bliver ustadigt og kommer til at skifte en del. Overordnet kan man kalde vejret begyndende efterårsagtigt, siger Frank Nielsen.

quote Tirsdag bliver en forholdsvis våd dag over hele landet

Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut 

- Det skyldes, at vi er kommet ind i en ganske kraftig vestlig strømning, hvor vejrsystemerne flyver ind over Atlanterhavet og ind over Nordsøen mod Skandinavien i en rivende fart, siger Frank Nielsen.

Mens temperaturerne mandag når op omkring 18 til 20 grader, kommer de resten af ugen til at ligge stabilt mellem 15 og 18 grader.

Koldfront bevæger sig ind over landet

Mandag morgen kommer der en koldfront ind over landet, som giver regn og byger i hele landet. I løbet af formiddagen klarer det op i Jylland, mens det på Sjælland klarer op i løbet af eftermiddagen. 

- Så mandag starter med regn og slutter med sol, siger Frank Nielsen.

Allerede natten til tirsdag bevæger en ny koldfront sig ind over landet med en ny omgang byger.

- Tirsdag bliver en forholdsvis våd dag over hele landet. Det kan klare op i løbet af eftermiddagen, men i de sydlige egne kommer regnen nok til at hænge ved lidt længere, lyder det fra den vagthavende.

Også onsdag byder på regn i den sydøstlige del af landet, mens der kommer skiftende sol og byger i den nordvestlige del.

Torsdag lyder prognosen dog anderledes. Her passerer et mindre højtryk ind over landet, som kan give gode muligheder for sol. 

- Ugens bedste vejr ser ud til at komme torsdag. Det ser ud til at blive en pæn tørvejrsdag i stort set hele landet, siger Frank Nielsen.

Men allerede fredag kommer det ustadige vejr igen, som byder på skriftende sol og byger.

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere