Socialstyrelsen åbner for kassen igen efter svindelmistanke

Der udbetales igen satspuljemidler, efter at systemet har været lukket ned som følge af sag om millionsvindel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Socialstyrelsen genoptager udbetaling af tilskudsmidler til foreninger og kommuner.

Det oplyser styrelsen på sin hjemmeside.

Udbetalingerne har været indstillet, efter sagen om svindel for 111 millioner kroner fra satspuljemidlerne kom frem.

- Vi har allerede modtaget cirka 90 kontonumre fra vores tilskudsmodtagere og er nu i gang med at genoptage udbetalingerne af de forsinkede midler til foreninger og kommuner. 

- Midlerne vil løbe ind på kontiene i starten af næste uge, skriver Socialstyrelsen.

Styrelsen har bedt modtagerne af midlerne verificere deres kontonumre, før man kunne påbegynde udbetaling af oktober måneds tilskud.

Arbejder på at få lukket huller

Processen med at indhente de bekræftede kontonumre er fortsat i gang, men styrelsen vurderer, at man nu kan udbetale pengene a conto.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) oplyste mandag, at udbetalingerne var indstillet som følge af sagen mod en 64-årig kvinde, som mistænkes for at stå bag svindlen.

- Socialstyrelsen arbejder hårdt på at få lukket eventuelle huller i systemet og på at etablere en proces, som sikrer, at midlerne går til de rette tilskudsmodtagere, sagde ministeren.

Hun udtrykte håb om, at udbetalingerne kunne genoptages hurtigst muligt og lovede, at alle foreninger vil få deres penge.

Foreninger kritiserer manglende orientering

Pengene går typisk til foreninger og organisationer, der arbejder for at forbedre forholdene for de svageste grupper i samfundet.

Flere foreninger har kritiseret, at Socialstyrelsen ikke tidligere i forløbet orienterede om, at udbetalingen for oktober var indstillet.

- Det er ikke i orden, at vi ikke er blevet orienteret direkte. Styrelsen ved jo, at vi er afhængige af pengene, sagde projektleder Viggo Spangsberg fra Baglandet, der rådgiver tidligere anbragte børn, mandag til Ritzau.

Efter svindelsagen kom frem, har der lydt kritik fra flere sider af, at der ikke har været ført tilstrækkelig kontrol med udbetalingerne.

Rigsrevisionen har desuden gentagne gange kritiseret administrationen af midlerne, der årligt beløber sig til omtrent 15 milliarder kroner.

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere