Socialdemokratiet vil sende flere penge fra rige kommuner til fattige

Flere sjællandske kommuner kæmper med økonomien. S vil sende flere penge fra rige kommuner til fattige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal flere penge til kommunernes velfærd, og så skal forskellene mellem de fattigste og rigeste kommuner i højere grad udlignes.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets kommunal- og landdistriktsordfører Magnus Heunicke, efter at en opgørelse har vist, at kommuner på Sjælland de seneste år har oplevet en presset økonomi.

Heunicke peger på, at der skal laves en udligningsreform efter næste folketingsvalg.

quote Vi er i Danmark et for lille land til at have så store forskelle

Magnus Heunicke (S), kommunal- og landdistriktsordfører

- En udligningsreform med Socialdemokratiet for bordenden vil indeholde to ting. For det første er det ikke et nulsumsspil. For os handler det også om at skyde flere penge ind i vores velfærd, siger han og tilføjer:

- Der bliver skåret så dybt i øjeblikket, at der skal være midler til, at man kan følge med det udviklingspres (med flere ældre, red.). Det vil vi levere, hvis vi får ansvaret efter et kommende folketingsvalg.

hus_skal_rives_ned_com.jpg
Læs også
Udkantsdanmark er flyttet til Sjælland - alarmklokkerne bør ringe
hus_skal_rives_ned_com.jpg
Læs også
Udkantsdanmark er flyttet til Sjælland - alarmklokkerne bør ringe

- Det andet er den kæmpestore forskel. Vi er i Danmark et for lille land til at have så store forskelle. Så der skal også udlignes noget mere fra de mest velstillede kommuner til dem, der har det sværest. Ellers hænger det simpelthen ikke sammen.

Ifølge opgørelsen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, som Magisterbladet skriver om søndag, er 12 ud af de 20 kommuner med de laveste kassebeholdninger i Danmark på Sjælland.

Forskellen mellem kommunerne vokser

Det er ikke kun antallet af økonomisk pressede kommuner, der er vokset på Sjælland. Det samme er forskellen op til de allermest velhavende kommuner.

quote Det er en tvungen opgave for regeringen efter næste folketingsvalg at få lavet en reform, der får rettet op på de skævheder og fejl, der er

Kristian Jensen (V), finansminister

Et udligningssystem har til hensigt at udligne forskellen mellem kommunerne, som blandt andet skyldes, at lokalbefolkningens indkomst varierer fra kommune til kommune, og at udgifterne varierer.

Mange kommuner har dog været utilfredse med systemet, der også har fejl. Derfor har finansminister Kristian Jensen (V) også i januar udtalt, at der skal komme en reform efter valget.

udkant.jpg
Læs også
Professor: Ryk mod store byer presser yderkommuner
udkant.jpg
Læs også
Professor: Ryk mod store byer presser yderkommuner

- Det er en tvungen opgave for regeringen efter næste folketingsvalg at få lavet en reform, der får rettet op på de skævheder og fejl, der er, sagde ministeren.


Nyhedsoverblik