Socialdemokrater retter misforståelse

Regionsformand i Socialdemokraterne Søren G. Nielsen retter i en pressemeddelelse de udtalelser, som han er blevet citeret for i DAGBLADET tidligere på dagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søren G. Nielsen blev tidligere i dag citeret i DAGBLADET for, at Tommy Kamp ikke kan stille op som kandidat til Regionsrådet for Socialdemokraterne, hvis ikke hans personlige gæld var betalt inden sommerferien er ovre.

I en pressemeddelelse her til eftermiddag skriver Søren G. Nielsen, at han er blevet misforstået, og at det ikke er et krav, at Tommy Kamp betaler pengene tilbage før han kan stille op.

- Jeg vil godt understrege, at dette er ikke hverken min eller Socialdemokratiet i Region Sjællands holdning, og jeg er ked at jeg har udtalt mig på en måde der kunne give anledning hertil, skriver han og fortsætter.

- Vi respekterer, at Tommy Kamp har trådt et skridt tilbage, og vi ser ham meget gerne på det socialdemokratiske hold, ligsom vi tager til efterretning, at Tommy Kamp har sat sig for, at få bragt sine personlige økonomiske forhold i orden sammen med sin advokat. Hvorvidt, hvordan og hvornår er en privat sag mellem Tommy Kamp og eventuelle kreditorer.

TV2 ØST følger løbende sagen om Tommy Kamp tilbagetrækken som spidskandidat.


Nyhedsoverblik