Snefygning skaber problemer på motorvej: Bilister skøjter rundt

Flere steder på Sydmotorvejen fyger sneen ind over kørebanen og skaber farlige situationer. En bilist er allerede kørt galt på grund af glatte veje.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du skal køre forsigtigt, hvis du  i løbet af lørdagen skal ud på Sydmotorvejen eller nogle af regionens andre veje. Flere steder er der nemlig glat på grund af snefygning.

Sådan lyder advarslen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der opfordrer bilisterne til at køre efter forholdene.

En bilist kørte tidligere på dagen i grøften ved Tappernøje på grund af glatte veje. Han slap dog ifølge politiet med strækken.

Er der områder, hvor man skal være særligt varsom?

- Nej, for det fyger flere steder, hvor der er fladt og ikke noget til at holde sneen væk fra vejen, siger Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hos Midt- og Vestsjællands Politi melder man også om meget glatte veje. Der har dog ikke været nogen alvorlige trafikuheld som følge af de glatte veje.

 


Nyhedsoverblik