Sneen kommer - men først i morgen

Vi bliver snydt for snevejret i dag - i morgen skulle vi dog være sikre på hvidt drys.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vinteren er udsat nogle timer.

Så klar er beskeden fra meteorolog Andreas Nyholm fra TV2 Vejret.

- Hvis der kommer sne i jeres område i dag, så bliver det kun den allernordligste del af Sjællands Odde.  Vinden blæser simpelthen sneen nordom Sjælland, siger han til TV2 ØST.

Lidt sne i morgen

I morgen skulle vi dog være sikret sne i hele regionen.

- Der kan komme snefald i Vestsjælland hele dagen – men hen under aften venter vi, at det breder sig til hele jeres område.  Det bliver dog ikke store mængder – men mellem en og to centimeter, vurderer han.

Ikke nok til kælk

Han understreger dermed, at der næppe bliver store problemer ud af snevejret.

- I denne om gang er der tale om et mindre drys. Jeg tror man skal være heldig, hvis der er nok til kælk eller snemand, siger han.


Nyhedsoverblik