Sneen giver lange transporttider

Nattens snevejr har gjort køretiden for flere bilister ekstra lang torsdag morgen. Nogle har brugt over to timer på at køre de 30 km fra Holbæk til Roskilde, mens det har taget andre dobbelt så lang tid som ellers at komme fra København til Sydsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regionens pendlere har torsdag morgen måttet væbne sig med en god portion tålmodighed. Nattens snevejr har fyldt flere af vejene, og mange bilister har mere end fordoblet rejsetiden på vej til job.

En mand fortæller, at hans kone brugte to timero g et kvarter på at køre de cirka 30 kilometer fra Holbæk til Roskilde, og flere af dem, der kører fra København til Vordingborg på arbejde, har fordoblet køretiden fra en til to timer.

Især i den nordlige del af regionen er der faldet en del sne, mens vejene er nogenlunde ryddede, når man rammer Sydmotorvejen.

- Pendlerne i den nordlige del af regionen har været længe om at komme på arbejde i dag. Sneen faldt kraftigt i Odsherred, Kalundborg og Holbæk i natte- og morgentimerne, og det betød, at sneplovene ikke har kunnet nå at rydde vejene hurtigt nok. Især på vejene ind mod Købehavn, fra Kalundborg, mod Holbæk og fra Holbækmotorvejen er der rigtig meget trafik – og det er der stadig. De sneplove, der skal rydde, sidder i de samme køer, fortæller vagthavende ved Vejdirektoratet omkring klokken 10.

Heldigvis har bilisterne kørt efter forholdene, og der har kun været få uheld.


Nyhedsoverblik