Smuk vinterdag i vente - med solskin og frost

Vi får perfekt kælkevejr i eftermiddag. Samtidig er enden på sneperioden nu i sigte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En rigtigt flot og frostklar decemberdag.

Over middag kommer sneskyerne over Bornholm til at trække væk, og så er der plads over Sjælland til et skud solvitaminer.

- Jeg tror, det bliver en ganske smuk dag de fleste steder, hvor det holder frostgrader hele dagen igen, fortæller Bill Weidegren, vagtchef på Danmarks Meteorologiske Institut, som sidder med de friske prognoser tidligt torsdag morgen.
 
- Jeg tror, at man får nok solen at se på både Sjælland og Bornholm, inden den går ned, tilføjer vagtchefen fra DMI.

Tøvejr på vej

Der kommer sne indimellem fredag og lørdag, men ikke synderligt meget. Søndag, til gengæld, sker der noget, som ser lidt truende ud for ski- og kælkefolket landet over, fortæller Bill Weidegren.

- Den store nedbør kommer på søndag, hvor der kommer et nedbørsområde med mildere luft i. Det begynder som sne, men går sandsynligvis over i slud og regn. Og så får vi varmegrader, så det ødelægger nok lidt af snedækket, vi har.

- Men så kommer kulden formentligt tilbage igen i næste uge, tilføjer vagtchefen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Det har igen i nat været rigtigt koldt med temperaturer ned til syv minusgrader.

/ritzau/


Nyhedsoverblik