Smittekilde ikke identificeret

På trods af, at alle prøver er negative, er fødevarestyrrelsen stadig overbevist om, at to dødsfald og yderligere seks indlæggelser skyldes inficeret kød fra Slagese Kødgros.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Poul Winther Nielsens er i dag taget hjem til sin ekskone, Elin, for at spise frokost. For få uger siden fik han leveret mad fra firmaet Din Private Kok, men efter 14 dage på sygehuset har han opsagt leverancen.

I alt er 8 blevet smittet med bakterien listeria, som kan give blodforgiftning og menigitis, hvis immunsystemet i forvejen er svagt. To patienter er døde af bakterien.

- Lægen fortalte, at det var listeria. Det viste jeg ikke, hvad var, så jeg ringede til Elin. Hun slog det op og fortalte, hvor alvorligt det var, fortæller Poul Winther Nielsen.

[video:flv:090914_kodgros.flv]

Smittekilden er kød fra Bøfstroganoff, som blev leveret til pensionisterne i midten af april.

- Den eneste fællesnævner, der er hos de smittede patienter er kødet. Ikke engang de andre ingredienser i retterne har været ens, fordi de har været på forskellige diæter, siger Henning Knudsen, som er Fødevarechef i Fødevareregion Øst.

Kødet kan være blevet inficeret under tilberedelsen hos Din Private Kok, men fødevarestyrrelsen mener, der er større sandsynlighed for, at kødet har været inficeret fra leverandøren Slagelse Kødgros. Dét på trods af, at alle prøver, der er taget, har været negative

- Der kan godt være bakterier på noget af kødet og ikke på andet, siger Henning Knudsen.

Prøverne er taget fra det 400 kilo store parti kød, som blev brugt til Bøfstroganoffen. Trods manglende beviser fastholder Fødevarestyrelsen mistanken mod Slagelse Kødgros.

- På virksomheden i Slagelse har vi fundet nogen procedurer, som ikke var beskrevet og veldokumenterede, og det er virksomheden straks gået igang med at få bragt på plads, fortæller Henning Knudsen.

For at dræbe listeriabakterien skal kød varmes op til minimum 75 grader, og det har det ikke været i dette tilfælde. Det er ulovligt.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Slagelse Kødgros.

 

 


Nyhedsoverblik