Slut med at spejde efter bussen

Nedtællingssystem kommer til Næstved, Køge og Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Systemet med elektronisk nedtælling til næste bus i København skal til december udvides til Køge, Ringsted og Næstved. Det er en støtte-bevilling på 8,2 millioner kroner fra Transportministeriet med til at sørge for, skriver DAGBLADET Køge.

500 nye, såkaldte countdown-moduler skal sættes op ved stoppesteder, så ventende passager hele tiden ved præcist, hvor længe det varer, før bussen ankommer. Nedtællings-systemet skal både udvides i hovedstaden og udbredes til andre byer.

I Køge sker det ved alle A-bussernes stoppesteder, og både i Køge og Næstved fra december i år. Her stiger Ringsted også på systemet, men i en noget forkølet udgave, fordi der her ikke vil blive vist reelle køretider, men tiderne fra køreplanen. Ifølge områdechef Lars Richter, trafikselskabet Movia, skyldes det, at det er dyrere at installere det rigtige system i ældre busser.

Med tiden er det meningen, at systemet skal udbredes til hele Movia-området, skriver DAGBLADET Køge.


Nyhedsoverblik