Slut med forskelsbehandling på børn med diabetes

Der har hidtil været forskel på brugen af de såkaldte glukosesensorer, der for mange børn med diabetes kan give en forbedret livskvalitet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hidtil har der været stor forskel på brugen af de såkaldte glukosesensorer, der for mange børn med diabetes kan give en forbedret livskvalitet.

Det glæder folketingsmedlem og regionsrådsmedlem Jeppe Jacobsen fra Dansk Folkeparti, som i årevis har holdt fast i sagen.

- Jeg er rigtig glad på de sjællandske diabetikeres vegne, siger han til DR Sjælland.

Det er sundhedsminister Sophie Løhde (V), som tidligere på året fik Sundhedsstyrelsen til at komme med en vurdering af forskelshandlingen af børnene.

Sundhedsstyrelsen har nu bedt de faglige selskaber om at opdatere retningslinjerne for behandlingen, så der forhåbentlig kommer mere klarhed over feltet.

- Patienterne kan jo ikke være tjent med, at der er så store regionale forskelle, siger Sophie Løhde.

Charlotte Bøge Nielsen fra Vig i Odsherred er en de forældre, der i snart tre år har ønsket en såkaldt glukosesensor til sin søn Daniel Bøge Nielsen, som i dag er 16 år.

Hun glæder sig også over, at der nu kommet ens regler.

- Det har vi trængt til i et stykke tid, siger hun til DR Sjælland.

I Diabetesforeningen glæder administrerede direktør Henrik Nedergaard sig også.

- Jeg er 100 procent sikker på, at det her betyder et betragteligt og betydeligt løft for trivslen i familien. Det er på alle tænkelige måder en gevinst, siger han.


Nyhedsoverblik