Slagelse og Sorø får flere tog til og fra København

Med DSB’s nye køreplan, der træder i kraft 15. december, kommer der flere togafgange mellem Slagelse/Sorø og København.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden længe får borgere i Slagelse og Sorø endnu flere muligheder for at hoppe på toget til København.

Der er nemlig indlagt flere togafgange mellem Slagelse, Sorø og København i DSB’s nye køreplan for 2020, som træder i kraft den 15. december

quote Med ændringen får Slagelse og Sorø flere afgange til og fra København

Tony Bispeskov, DSB’s informationschef

- Det er rigtigt, at vi får nogle flere togafgange fra Slagelse om aftenen hele ugen og i weekenden. Fra køreplansskiftet omlægger vi noget trafik til den nye Ringstedbane mellem København og Køge N og Ringsted, siger vagthavende driftsleder fra DSB, Martin Larsen.

Flere tog i weekenden

I dag kører der regionaltog mellem Slagelse, Sorø og Københavns Hovedbanegård og Østerport Station en gang i timen i hverdagene.

Men når DSB’s nye køreplan træder i kraft, kører regionaltogene som noget nyt også i weekenden.

Tog
Læs også
Ukendt tidshorisont - signalfejl i Ringsted forsinker fortsat togtrafikken
Tog
Læs også
Ukendt tidshorisont - signalfejl i Ringsted forsinker fortsat togtrafikken

- Med ændringen får Slagelse og Sorø flere afgange til og fra København og uændret to tog i timen til og fra Roskilde og Høje Taastrup, forklarer DSB’s informationschef Tony Bispeskov.

Desuden tilpasser DSB minuttallene, så regionaltogene kører fra Slagelse i minuttal 08 og ankommer på Københavns Hovedbanegård i minuttal 17. I den modsatte retning er minuttallene 43 fra Københavns Hovedbanegård og 50 i Slagelse.

Som resultat af ændringen får kunderne en optimal skifteforbindelse mellem regionaltog og InterCity-tog i Ringsted. Det resulterer i kortere rejsetid for kunder, der rejser mellem Borup og Viby Sjælland henholdsvis Fyn og Jylland.

Nattog i Næstved og Ringsted

DSB har også andre godbidder på programmet i den nye køreplan, fortæller de.

Eksempelvis får Næstved nattog fra København til Næstved natten efter fredag og lørdag.

quote Man kan sige, at Ringsted får timedrift fra København til Ringsted natten efter fredag og lørdag

Martin Larsen, vagthavende driftsleder fra DSB

- Det har været et stort lokalt ønske, og vi vurderer, der er et marked for det, efter vi for nogle år siden introducerede en tilsvarende forbindelse fra Holbæk til København. Holbæk ligger i nogenlunde samme afstand af København, siger vagthavende driftsleder Martin Larsen.

Forbedringen kommer samtidig Ringsted til gode, fortæller han. Ringsted har flere nattog allerede, men ikke i de timer, hvor Næstved-togene kører, og da Næstved-togene også standser i Ringsted, får begge byer altså glæde af det.

tog_pendlere_perron.jpg
Læs også
DSB giver millioner i kompensation til pendlere på Sjælland
tog_pendlere_perron.jpg
Læs også
DSB giver millioner i kompensation til pendlere på Sjælland

- Med introduktionen af Næstved-togene kan man sige, at Ringsted får timedrift fra København til Ringsted natten efter fredag og lørdag, siger Martin Larsen.


Nyhedsoverblik