Skybrud rammer regionen

Danmark rammes fredag af kraftige byger og torden. Uvejret breder sig i morgentimerne fra øst mod vest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er udsigt til store mængder regn, når skybrud rammer Danmark i løbet af fredagen.

Natten til fredag gik uvejret i land i den vestlige del af landet, og resten af landet kan ligeledes se frem til skybrud fredag i morgen- og formiddagstimerne.

Endelig ventes det, at København bliver ramt omkring middagstid. Stedvis kan der falde mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

- I løbet af eftermiddagen kommer der endnu mere regn, og der kan stedvis falde mellem 20 og 30 millimeter regn, siger Lars Henriksen, vagtchef hos DMI.

I Maribo varsels om 25 mm regn før middag. Ca. den samme mængde forventes omkring Stevns, mens det vestlige Sjælland formentlig bliver skånet med omkring den halve mængde regn.

Samtidig varsler DMI om kraftig torden i Jylland og på Fyn.

- Vi har indtil videre haft et par brande på grund af lynnedslag. Og så er mange alarmer gået i gang på grund af vejret, men vi har endnu ikke hørt om oversvømmelser, siger Kim Bro, vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Til gengæld ser det ud til, at bornholmerne går fri denne gang. Det er heller ikke mere end 10 dage siden, at et skybrud ramte Bornholm, og der i Rønne blev målt 26 millimeter regn over en periode på 10 til 20 minutter.

Definitionen på et skybrud er, at der skal falde mindst 15 millimeter regn på 30 minutter.

Se hvor regnen er lige nu på DMIs hjemmeside.

Har du gode billeder af uvejret? Send det til os på redaktion@tv2east.dk


Nyhedsoverblik