Skraldere skal slippe for at stå på hovedet efter overskudsmad i containere.
I stedet for at snige sig bag hegn og lirke hængelåse op efter lukketid skal en arbejdsgruppe nedsat af Venstre undersøge, om supermarkederne kan stille varerne frem til gratis afhentning uden at skulle betale moms.
- Vi hører jævnligt om købmænd, der synes, at det er urimeligt, at de skal betale fuld moms, hvis de forærer overskudsmad væk.
- Vi skal have kortlagt, hvad der er op og ned i lovgivningen, og se på, hvordan den kan forenkles, uden at det går ud over fødevaresikkerheden, siger Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen.
Så stort er det danske madspild i dag
- Det samlede madspild i Danmark løber op i cirka 715.000 ton årligt. Frugt og grønt er den største andel efterfulgt af kød, brød og kager.
- De private husholdninger står for den største andel af det samlede madspild. Nemlig 36 procent (260.000 ton). På andenpladsen er detailhandlen med 23 procent (163.000 ton).
- Husholdningerne har reduceret deres madspild med 14.000 ton fra 2011 til 2017, hvilket svarer til otte procent per person i løbet af seks år.
- Stort set alle detailkæder arbejder med forebyggelse og reduktion af madspild. Eksempelvis vil Salling Group, der tæller blandt andet Netto og Føtex, halvere madspildet frem mod 2030.
Kilder: Stop Spild Af Mad og Miljø- og Fødevareministeriet.
Skal betale moms for overskudsmad
For nylig har indehaveren af en Rema 1000-butik i København på tv fortalt, at skraldere kvit og frit kan hente ukurante og datokritiske varer på butikkens lager.
Men det betyder, at han skal betale moms. En regning, som han havde kunnet undgå, hvis varerne i stedet var blevet smidt ud.
Rema-købmanden er ikke alene med frustrationen. Ifølge De Samvirkende Købmænd (DSK) vil supermarkederne gerne finde et alternativ til at smide overskudsvarer i containere, siger administrerende direktør John Wagner.
- Jo før, des bedre. Mest af alt fordi der er risiko for, at folk får fat i varer, som de af den ene eller anden grund ikke bør spise.
- Desuden giver det os problemer, når containerne efterlades åbne. Det kan tiltrække skadedyr.
Undtaget ved foræring til supermarkeder
Men der er stadig et stykke vej til en løsning. For eksempel skal der være klare regler for, hvem ansvaret hviler på, hvis en modtager bliver syg af maden. John Wagner henviser til, at det tidligere er forsøgt.
- Flere ministre på fødevare- og skatteområdet har forsøgt at få lavet nogle hensigtsmæssige regler.
- Der er stadig nogle problemer, og dem medvirker vi gerne til at få løst.
Undtaget for de strikse momsregler er supermarkederne, hvis de forærer maden til større organisationer som Folkekirkens Nødhjælp og Fødevarebanken, der videregiver eller sælger maden billigt til trængende.
I de tilfælde betales kun en symbolsk moms, og det er den model, som muligvis kan udbredes.
Madspild og momsregler
Skraldere skal slippe for at stå på hovedet efter overskudsmad i containere.
I stedet for at snige sig bag hegn og lirke hængelåse op efter lukketid skal en arbejdsgruppe nedsat af Venstre undersøge, om supermarkederne kan stille varerne frem til gratis afhentning uden at skulle betale moms.
Sådan her er momsreglerne i dag:
- Hvis en forretning forærer varer væk, så skal den betale udtagningsmoms. Det gælder også, selv om varerne er mere eller mindre værdiløse eller har ramt sidste salgsdato.
- Eksempel: Hvis en bager stiller en trillebør med overskudsbrød uden for sin forretning og lader de forbipasserende forsyne sig, så skal der betales udtagningsmoms af varerne.
- Hvis bageren i stedet smider varerne i en container, skal der ikke betales moms.
- Hvis forretningen vil undgå at betale udtagningsmoms, så skal den forære varerne til en indsamlingsorganisation. Så skal der kun betales et symbolsk beløb per kilo eller ton.
Kilde: Depechen, DBO Danmark.