¨

Skovejere kan tjene på sundhedsbølge

Foto: TV ØST

Private skovejere kan tjene penge på at udleje bynære skove til kommuner, der vil bruge naturen som led i sundhedstiltag.

De kan ikke længere leve af at sælge tømmer og leje ud til jagt. Men måske de private skovejere kan få deres budget til at løbe rundt, hvis de er med til at højne folkesundheden, skriver Politiken mandag. Det er i hvert fald visionen i skovejernes organisation, Dansk Skovforening. Foreningen vil sælge sundhed til det offentlige - en mulighed for at komme ud og blomstre i naturen for de hjerneskadede, de stressede og de andre, der godt kunne bruge skovens helbredende kræfter til at komme sig over det, der har ramt dem.

Hertil kommer unge og ældre med fysiske og psykiske handikap - og ganske almindelige børnehave- og skolebørn; for forebyggelse er som bekendt bedre end helbredelse.

- Ophold og aktivitet i naturen styrker folkesundheden, påpeger Eva Skytte, projektleder i Dansk Skovforening, over for Politiken.

Hun henviser til en lang række undersøgelser, der peger på, at naturen især gavner sårbare grupper:

Arbejdsmedicinsk klinik i Aarhus har konstateret, at stressramte kommer sig signifikant hurtigere med et forløb i naturen. Hillerød Kommune oplever, at demente får øget velbefindende og kan klare lidt mere efter aktiviteter i det fri. Vordingborg Kommune har tredoblet andelen af succesfulde rygestoppere ved at flytte rygerne ud i naturen til kurset 'Rygestop - 100 procent frisk luft'.

Børn får mindre stress

Flere undersøgelser viser, at børn i udeskoler har mindre stresshormon i kroppen, bruger sproget mere varieret og er gladere. Og specialet 'Terrængående forskning' fra Syddansk Universitet konkluderer ud fra en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, at friluftsliv meget ofte medfører »positive terapeutiske og pædagogiske forandringer« for handikappede, skriver Politiken.

Resultaterne bekræftes af et forsøgsprojekt i Kærehave Skov ved Ringsted. »Træning i naturen motiverer patienter til at bevæge sig - ikke kun fysisk, men også psykisk«, konkluderer Nina B. Schriver, fysioterapeut og ph.d., der har været med til at udvikle og undervise sundhedsfagligt personale i Kærehaveprojektet.

Eva Skytte peger på, at tre fjerdedele af det danske skovareal er privat, så "masser af byer har kun privat skov i nærheden".

- I mange tilfælde vil det være billigere for en kommune at leje sig ind i noget privat skov end at skulle til selv at plante nyt - og så skal man jo heller ikke vente på, at den vokser op, siger hun til Politiken.

Nordiske erfaringer brugt i Ringsted

I Sverige og Norge har kommunerne i årevis sammentænkt sundhed og aktivt friluftsliv i offentlig-private samarbejder, også fordi det samfundsøkonomisk kan betale sig. Herhjemme har kun enkelte kommuner som Ringsted, Nykøbing og Holstebro så småt har forsøgt sig med det.

Chefkonsulent Troels Garde Rasmussen fra Kommunernes Landsforening (KL) peger på, at stadig flere kommuner indtænker skove og andre grønne områder i sundhedsindsatsen. Det er dog primært på offentlige arealer, blandt andet fordi der kan være bøvl med at forhandle og genforhandle aftaler med for eksempel private skovejere. »Men ideen med private bynære skove til velfærdsydelser ville kunne få et boost, hvis Danmark åbnede mere for EU-støtte til området«, siger Troels Garde Rasmussen til Politiken.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App