Skoler slækker på brandsikkerheden

Mere end hver tredje skole i landet har problemer med brandsikringen. Selv små fejl kan få alvorlige konsekvenser i tilfælde af brand, lyder kritikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stablede stole foran flugtveje og skoler uden nogen plan for, hvordan børnene skal komme ud, når det brænder.

På trods af 250 skolebrande om året halter brandsikkerheden på landets skoler. I gennemsnit får hver tredje skole et påbud, når det kommunale beredskab kommer forbi.

Skolerne står med et problem, lyder det fra flere sider. For selvom et påbud som udgangspunkt gives for en fejl eller mangel i den mindre alvorlige ende af skalaen, så kan konsekvenserne være fatale, hvis en brand bryder ud.

- Hvis man forestiller sig, at der mangler lys i en lampe over en nødudgang, så kan det jo være afgørende i tilfælde af en brand, siger Niels Christensen, næstformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB).

Ofte er det den slags, der gives påbud for. Men problemet kan også være blokerede flugtveje, overfyldte lokaler eller branddøre, som ikke lukker ordentligt til, hvilket ligeledes er alvorligt, hvis uheldet er ude.

- Tingene skal være i orden. Der er ikke nogle nuancer, lyder det fra beredskabschefen, der slår fast, at man ikke giver påbud for sjov.

Brandvæsnet i Randers Kommune gennemførte 51 brandsyn på skoler i 2010 og gav 28 påbud samt et enkelt forbud, som kun gives for meget alvorlige fejl.

Sektionsleder i Bygning og Energi i kommunen, Søren Svejgaard, erkender, at man står med et problem.

- Når der gives et påbud til over halvdelen af skolerne i snit, så er det for mange. Det er aldrig tilfredsstillende at give et påbud, så der skal strammes op, siger han.

Personalet på skolerne skal forstå, hvor stort et ansvar de bærer. Og derfor kan det blive nødvendigt at udarbejde vejledninger til dem, vurderer Søren Svejgaard.

- Tingene skal være i orden, og det tror jeg kunne hjælpe, siger han.

I Odense Kommune blev der til sammenligning givet 36 påbud ud af 88 brandsyn i 2010, mens der i Hvidovre Kommune blev givet hele 40 påbud ud af blot 19 brandsyn.

Enkelte kommuner klarer dog kontrolbesøgene uden problemer. Men ifølge Niels Christensen fra FKB skyldes det sandsynligvis, at man undlader at give påbud, fordi de fejl, der er, bliver rettet på stedet.

- Virkeligheden er desværre, at der som regel er noget at komme efter, siger han.

For at sikkerheden på skolerne bliver så god som mulig, skal beredskaberne være opmærksomme på, hvordan de fører brandsyn, mener Niels Christensen:

- Dialog er vigtigt. Vi skal ikke komme med en løftet pegefinger og sige, at det og det ikke er i orden. Vi skal forklare, hvorfor det er vigtigt, at tingene er i orden.

Han påpeger desuden, at der er brug for en holdningsændring på skolerne. De skal sikre sig, at personalet henvender sig til pedellen, hvis de ser en lampe over en nødudgang, som ikke lyser.

Omkring halvdelen af de 250 årlige skolebrande i Danmark er påsatte.

/ritzau/


Nyhedsoverblik