Skift fra sommertid kan falde sammen med efterårets første sne

I weekenden falder temperaturen så meget, at man kan forvente både hagl, slud og muligvis også sne, siger DMI.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den sidste søndag i oktober kan meget vel blive den første dag i dette efterår, hvor danskerne får sne at se.

Og det er meget passende, fordi Danmark natten til søndag stiller uret en time tilbage fra sommertid til normaltid - også kaldet vintertid.

Sådan lyder vurderingen fredag morgen fra Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Båe regn og sol

Inden vi når så langt, kommer dog først en fredag, hvor temperaturerne ligger omkring 7-12 grader, og hvor der kommer både regn og sol.

- Der ligger et lavtryk over vest, og det passerer Danmark i løbet af dagen og giver faktisk noget regn i stort set alle dele af landet. Men så klarer det op, og så kommer der sol flere steder, siger meteorologen.

rim.jpg
Læs også
Her stod man op til frost - nu skal der vinterdæk på bilerne
rim.jpg
Læs også
Her stod man op til frost - nu skal der vinterdæk på bilerne

I weekenden falder temperaturen, så den ligger omkring 4-8 grader lørdag.

- Der strømmer noget koldere luft ned fra nordøst. Der kan komme nogle byger, og de kan også være med hagl eller slud, siger Anja Bodholdt.

Der kommer flest byger i Østjylland, Nordvestsjælland, på Fyn og omkring Bornholm. Derudover bliver det også en ret blæsende lørdag.

- Vinden bliver jævn til hård og ved kysterne op til kuling fra nord og nordøst, lyder vurderingen.

Mulighed for årets første sne

Herfra falder temperaturen yderligere. Faktisk falder den så meget, at der er sandsynlighed for at se sne for første gang i vinterhalvåret.

65e5fe61-7447-4ec4-a619-9fffd93aafb5.jpg
Læs også
Efterårets første frost er på vej
65e5fe61-7447-4ec4-a619-9fffd93aafb5.jpg
Læs også
Efterårets første frost er på vej

- Natten til søndag får vi noget frost. Så de byger, der kommer, kan være med både hagl og slud eller måske endda sne.

- Selve søndagen ser ud til at blive den pæneste dag i weekenden. Den kommer til at starte rigtig pænt, og i løbet af dagen bliver der så dannet lidt skyer, og der kommer enkelte lokale byger, siger meteorologen.


Nyhedsoverblik