¨

Skib undersøger havet for plastik

Organisationen Plastic Change er netop nu ved at kortlægge hvor meget plastik, der er i farvandene rundt om Sjælland.

I to uger sejler skibet Guldborgsund land og rige rundt på en tur, som er blevet døbt "Ekspedition Plastik".

Formålet er nemlig at undersøge, hvor meget plastik der er i de danske farvande. Søndag var turen kommet til Smålandshavet syd for Sjælland.

Skadeligt for fisk og mennesker

Besætningen tager prøver af vandet for at undersøge mængden af plastik. Prøverne bliver så sendt videre til et forskningshold, som skal undersøge dem nærmere.

- Plastik i havene er skadeligt, fordi ugle og fisk spiser det. Og i sidste ende havner det i vores egne maver, forklarer skibets kaptajn, Nicolai Vædele.

Intet synligt plast

På søndagens tur fra Vordingborg til Kalvehave, blev der ikke fundet noget synligt plast.

- Vi så mere synligt plast, da vi sejlede fra København mod Helsingør, end det vi har gjort her, det er ikke det samme som, der ikke er plastikforurening hernede, for det kan man først se, når man analyserer på det der er i glasene, siger Nicolai Vædele.

Nu går turen videre mod Rødvig og senere Dragør, og på onsdag får skibet royalt besøg, her skal Kronprins Frederik nemlig være med til at indsamle prøver. 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App