Skattesnyd med sommerhuse VIDEO

Hvis du har et sommerhus og lejer det ud så husk at skrive lejeindtægten på din selvangivelse - ellers risikerer du at få et ordenligt skattesmæk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er knap 60.000 sommerhuse her i region Sjælland. Og en del af ejerne har modtaget et brev fra SKAT, der har sat gang i en stor landsdækkende kontrol. En aktion som SKAT forventer vil afsløre over 100 millioner kroner i ubeskattede lejeindtægter.

Sidste år afslørede en kontrol, at 350 sommerhusejere alene i Lalandia havde snydt for 50 millioner kroner. Siden 2000 er 50 millioner kroner i lejeindtægter kørt uden om selvangivelsen og direkte ned i husejernes lommer. Det har nu udløst et skattesmæk på hele 25 millioner kroner.

Igen i år har SKAT sat fokus på sommerhus-områderne. I april modtog omkring 30.000 ejere et brev, hvor de bliver mindet om, at de skal huske lejeindtægterne, når de udfylder selvangivelsen.

Om det virker ved man først til marts næste år, men SKAT regner med at kunne afsløre fusk for mere end 100 millioner kroner.

Men det kan godt betale sig at være grundig med selvangivelsen. I Lalandia bliver 16 sommerhusejere nu meldt til poitiet for groft skattesvig. Resten slipper med en advarsel eller en bøde på op imod 100 procent af skattesmækkets størrelse.

[video:flv:081104_sommerhusskat.flv]


Nyhedsoverblik