Skat jagter udenlandsk byggesnyd

Skat sætter nu ekstra kræfter ind på at finde frem til byggesager, hvor der svindles over grænserne med arbejdskraft, moms og skat, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

- Vi fokuserer nu mere på dette område, og vi vil rykke hurtigere ud, når der kommer anmeldelser om den ene eller anden form for svindel over grænser. Det kan være ved brug af ikke registreret udenlandsk arbejdskraft, men også i forbindelse med firmaer, der med base i udlandet opererer i Danmark uden at svare den skat og moms, det danske samfund har krav på. Den slags omgåelser af reglerne finder sted, og det gør vi nu en ekstra indsats for at afsløre, siger Karina Christensen, der er Skats projektleder på opgaven.

Der har netop faldet dom i to sager, der illustrerer problemstillingerne.

Retten i Nykøbing Falster har dømt en entreprenør i Sydsjælland en stor bøde, erstatning og ubetinget fængsel for at have undladt at betale skat og moms og for at have hyret illegal arbejdskraft - sagen er fra 2008, hvor der krævedes arbejds- og opholdstilladelse for de 10 polakker, der arbejdede for ham. I denne sag var Skat ude på byggepladsen dagen efter anmeldelsen.

En anden aktuel sag, som Skat har afsluttet er fra Sønderjylland, hvor en dansk tømrer, der officielt boede i Tyskland arbejdede som enkeltmandsfirma i Danmark uden at lade sig registrere eller betale moms eller skat. Den form for svindel kostede tømreren 300.000 kroner i bøde, 300.000 til skat  og endelig skal han bag tremmer i en måned.


Nyhedsoverblik