16-årige Nicolai Sabro elsker bare fodbold og han drømmer om at gøre karriere som sportsjournalist. Så mens han venter på at blive gammel nok til at søge ind på Journalisthøjskolen, så har han oprettet sit eget fodboldsite.
Succes med egen hjemmeside
På hjemmesiden dbold.dk leverer han gratis nyheder og interviews om danske fodboldstjerner i Danmark og i udlandet. Og det er blevet en succes.Siden starten for halvandet år siden er redaktionen vokset til fem skribenter og har godt 200 daglige læsere.
Redaktionen på D'Bold har fundet hinanden på nettet og de har drømmen om at blive sportsjournalister til fælles.
Søger ligesindede
De søger løbende ligesindede, som også har lyst til at skrive til siden. Hvis det er noget for dig, så kan du læse mere om det her: http://www.dbold.dk/