Sjælland topper i sygefravær

Ondt i hovedet, ondt i ryggen, ondt i sjælen - vi fejler alt muligt, og det går ud over vores arbejde. Især hvis vi er ansat i kommunen. De sjællandske kommuner døjer nemlig med et tårnhøjt sygefravær.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ringsted topper listen, i 2009 blev medarbejderne i snit hjemme under dynen i 15,4 dage. Holbæk kommune har flere gange ligget øverst på sygefraværs-listen. Men de seneste to år er det lykkedes at sænke fraværet med hele 20 procent.

Der kan være mange årsager til sygedage. Holbæk kommune kender dem alle. For to år siden var deres ansatte dem med det største sygefravær, blandt landes kommunale ansatte. Det kostede på ét år kommunen 97 millioner kroner ekstra.

- Jeg tror, at det ligesom var okay at melde sig syg. Nu ved man, at der bliver gjort noget ved det med det sammen, fortæller Jesper H. Nielsen, der er ansat i Holbæk Kommune.

Efter kommunen er begyndt at uddanne deres ledere i personalehåndtering er sygefraværet faldet med 20 procent.

- Det betyder, at vores medarbejdere er 3,5 dage mere på arbejde om året, så kan vi nå flere sager, og borgerne vil ikke se så mange forskellige ansigtet, siger borgmester, Søren Kjærsgård (V).

Holbæk er ikke den eneste kommune i Region Sjælland, der kender til problemer med sygefraværet. Faktisk ligger hele 12 kommuner på Sjælland over lands gennemsnittet, der er på 13,5 sygedage.

Sygefravær i regionens kommuner:

2009

2008

Odsherred

13,8

14,0

Holbæk

15,7

16,7

Faxe

15,3

14,4

Kalundborg

13,6

14,2

Ringsted

15,4

15,1

Slagelse

14,2

14,4

Stevns

14,7

14,4

Sorø

14,2

14,9

Lolland

14,0

13,5

Næstved

15,1

14,1

Guldborgsund

13,5

12,3

Vordingborg

13,9

14,5

 


Nyhedsoverblik