Sjællænderne bruger flere penge på ferie i 2011

Tæt på halvdelen af sjællænderne forventer at bruge flere penge på ferie i 2011, end de gjorde i 2010. Det viser ny undersøgelse foretaget af hotelbookingportalen Hotels.com.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sjællænderne bruger flere penge

fire ud af 10 sjællændere forventer at bruge flere penge på ferien i 2011 end i 2010. Samtidig forventer 43
procent at bruge ligeså mange penge, mens kun 18 procent forventer at bruge færre penge i år, end de gjorde sidste år.

Til sammenligning brugte sjællænderne færre penge på ferie i 2010 end i 2009. Den kurve er altså vendt nu, hvor
sjællænderne er optimistiske og har en forventning om, at bruge flere penge på ferie i 2011 end i de foregående år.

De unge øger feriebudgettet mest

Særligt de unge under 30 forventer at bruge flere penge på ferie i 2011. Faktisk stiger ferieforbruget for hele 52 procent af de unge under 30 år. Kun 22 procent forventer at bruge færre penge på ferie i år, end de gjorde sidste år.

Børnefamilierne sparer på feriebudgettet

Børnefamilierne er til gengæld dem, der forventer at bruge færrest penge på ferie i 2011. Her er det kun 37 procent, der øger feriebudgetterne, mens seks ud af 10børnefamilierne forventer at bruge færre eller ligeså mange penge på ferie i 2011, som de gjorde sidste år.

Hotelpriser fortsat lave

Nigel Pocklington, administrerende direktør i Hotels.com, der står bag undersøgelsen, mener, at det er et godt
tidspunkt, danskerne har valgt at bruge flere penge på ferie.

- Danskerne kan få meget ud af deres ekstra ferieforbrug, for hotelpriserne er fortsat helt i bund. For selvom vi
har set, at priserne har stabiliseret sig i første halvår af 2010, er gennemsnitsprisen på et hotelværelse stadig
lavere i dag, end den var for seks år siden, så rejsende kan få rigtig meget for pengene, siger han.


Nyhedsoverblik