Sjællændere bukker under for drikkepres

Nye tal viser, at sjællændere har svært ved at sige nej til at drikke alkohol ved sociale sammenkomster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

15 procent af alle sjællændere oplever, at andre har svært ved at acceptere, at de siger nej tak til alkohol. Hele 34 procent oplever, at de skal forklare sig, når de takker nej. Det viser en ny analyse som Epinion har foretaget for Rådet for Sikker Trafik og Trygfonden.

Undersøgelsen er lavet i forbindelse med en ny kampagne, der sætter fokus på, at drikkepres kan føre til spritkørsel.

- Det er trist at erfare, at voksne mennesker kommer til at udsætte hinanden for pres, når de ses til hyggeaftener og fester. Vi vil gerne opfordre sjællænderne til at være rigtige venner for hinanden. Det er vigtigt at aftale, hvem der kører hjem, før man sætter sig i havestolen..., siger Hugo Højgaard, formand for Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg i en pressemeddelse.


Nyhedsoverblik