SF vil hjælpe udkantsområder

Markedskræfterne har ifølge SF fejlet i forhold til Danmarks udkantsområder. Problemer med affolkning og arbejdsløshed ophobes. Derfor må staten gribe ind, mener SF, der nu præsenterer et omfattende udkantsudspil, "Danmark i balance", til hjælp for omkring 800.000 borgere i 22 særligt hårdt ramte kommuner. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Markedskræfterne har ifølge SF fejlet i forhold til Danmarks udkantsområder. Problemer med affolkning og arbejdsløshed ophobes. Derfor må staten gribe ind, mener SF. Partiets kommunalordfører Flemming Bonne fra Nakskov præsenterer nu et omfattende udkantsudspil, "Danmark i balance", til hjælp for omkring 800.000 borgere i 22 særligt hårdt ramte kommuner. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Blandt andet skal staten sikre udvikling og vækst ved at låne penge til de små og mellemstore virksomheder, der ofte afvises af bankerne, når de forsøger at etablere sig i udkantsområderne. Pengene skal komme fra renteindtægterne fra bankpakke 2. Samtidig skal den kollektive trafik og busnettet styrkes af hensyn til især de unge og ældre. Regningen skal deles mellem staten og busselskaberne.

Derudover skal butiksdøden undgås ved, at kommunerne får mulighed for direkte at pålægge de store butikskæder at lave satellitbutikker og/eller vareudbringning i lokalområderne.

- Det er nødvendigt, hvis der stadig skal bo mennesker i udkantsområderne. Ellers lægges områderne øde, og så
bliver det for alvor et fattigt samfund. Det handler altså om at skabe bedre sammenhængskraft, siger Flemming Bonne om udspillet, der ifølge beregningerne koster omkring en milliard kroner.


Nyhedsoverblik