Se notatet her - Sass Larsen offentliggør PET-notat

Efter ombudsmandskritik besluttede justitsministeren mandag at udlevere hemmeligstemplet notat til Henrik Sass Larsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

PET-notatet offentliggjort

Du kan hente det nu offentliggjorte notat her

Bodyguard for Sass

En rocker agerede decideret "bodyguard" for det sjællandske folketingsmedlem Henrik Sass Larsen (S) ved en episode på Hugo's Vinkælder i Køge den 20. maj 2011.

Det konkluderer et PET-notat, som mandag blev offentliggjort af Henrik Sass Larsen (S). Den tidligere politiske ordfører og nuværende gruppeformand for Socialdemokraterne offentliggjorde notatet kort tid efter, at han fik det udleveret fra Justitsministeriet.

Selv afviser Sass Larsen pure antydningerne af, at han skulle have nære forbindelser til rockermiljøet.

- Jeg har aldrig følt mig truet direkte eller indirekte, så hvad i alverden skal jeg bruge en bodyguard til. PET's konklusioner er forkerte, fastslår Henrik Sass Larsen.

Det er justitsminister Morten Bødskov (S), der har besluttet at udlevere det omdiskuterede PET-notat til Sass. Samtidig slipper Sass for den tavshedspligt, han oprindeligt blev pålagt.

Kritik fra Ombudsmanden
Ombudsmanden har rejst kritik af, at Henrik Sass Larsen på et møde i Statsministeriet blev forelagt oplysninger om sig selv fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), men derefter blev pålagt tavshedspligt.

- Der er rejst tvivl om gyldigheden af det tavshedspålæg, der blev givet til Henrik Sass Larsen på mødet, forklarer justitsminister Morten Bødskov.

Mange overstregninger i notatet

Af aflytningerne fremgik det ifølge PET, at der var hyppig og løbende kontakt med diverse navne, som dog er blevet overstreget i de papirer, Henrik Sass Larsen har fået udleveret.

- Det fremgik ligeledes, at MF Henrik Sass Larsen var vidende om denne kontakt og Henrik Sass Larsen har i mindst et tilfælde benyttet sig af (......) position som ledende rockermedlem, idet (.....) har ageret "bodyguard" for (.....) og Henrik Sass Larsen ved en episode ved Hugos Vinkælder i Køge, fremgår det af notatet.

Episoden fandt sted den 20. maj sidste år.

Politiet konkluderer følgende:

- Det er Politiets opfattelse ud fra ovenstående, at sms-korrespondancen mellem (.....) og Henrik Sass Larsen, at (.....) har ageret bodyguard for Henrik Sass Larsen og udøvelsen øjensynligt havde effekt, idet Henrik Sass Larsen og (.....) kunne sidde i fred i et par dage efter episoden på Hugos Vinkælder, hedder det i notatet.

Meget kunne tyde på, at det var vennen og partifællen Tommy Kamp (S), som Sass Larsen mødte rockeren Torben Ohlsen Jensen sammen med. Rockeren er bedre kendt som Suzuki-Torben.

Et møde som fandt sted på Hugo's Vinkælder den 20. maj, og som Henrik Sass Larsen tidligere har fortalt om.

Henrik Sass Larsen blev mod forventning ikke minister, da statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) dannede regering. Det skyldtes formentlig, at der var rejst tvivl om PET's sikkerhedsvurdering af ham.

Han var ellers storfavorit til posten som finansminister.


Nyhedsoverblik