Sass-afløser nu officielt medlem af Folketinget: - Jeg er helt nervøs

Tanja Larsson (S) var studerende, da hun vandt en adgangsbillet til Folketinget med Henrik Sass Larsens afgang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Nu må jeg se, om jeg kan stave til mit navn. Jeg er helt nervøs i dag.

Tanja Larsson (S) er i forbindelse med Folketingets åbning klar til at underskrive papiret på, at hun nu er officielt medlem af Folketinget.

quote Jeg er superstolt, superglad og superbeæreret over at tjene mit land

Tanja Larsson (S)

- Jeg skal skrive under på, at jeg vil overholde Grundloven. Det har jeg selvfølgelig tænkt mig at gøre. Det er jo derfor, vi sidder i det danske parlament. Med lov skal land bygges, og det er klart, at jeg skal overholde Grundloven.

Afløser Henrik Sass Larsen

Tanja Larsson er nu nyt medlem af Folketinget, efter Henrik Sass Larsen valgte at trække sig.

Han skal nu være direktør for brancheorganisationen DVCA, der repræsenterer danske venture- og kapitalfonde.

Artiklen forsætter under billedet

Tanja Larsson (S).
Tanja Larsson (S). Foto: TV2 ØST

Det betyder, at Tanja Larsson blev første suppleant til at overtage pladser, og det foregik officielt tirsdag eftermiddag.

- Se hvilken opmærksomhed, det kan give, siger hun smilende og peger på alle de fremmødte i rummet.

- Det er ubeskriveligt

Tanja Larsson er uddannet fysioterapeut i Næstved i 2005 og læser til dagligt en master i public health på Lund Universitet.

Hverdagen som studerende er nu udskiftet med en dagligdag på de bonede gulve.

Tanja Larsson
Læs også
Nyt folketingsmedlem skaber socialdemokratisk jubel i Faxe
Tanja Larsson
Læs også
Nyt folketingsmedlem skaber socialdemokratisk jubel i Faxe

- Det er ubeskriveligt. Jeg kan ikke forklare den følelse. Jeg er superstolt, superglad og superbeæreret over at tjene mit land. Det er meget stort.

Artiklen forsætter under billedet.

Tanja Larsson (S).
Tanja Larsson (S). Foto: TV2 ØST

Hvordan er det at få sit kontor og starte på arbejde?

- Det er fantastisk. Jeg fik lov til at komme herind lidt før tid, så jeg var herinde i søndags og indrette det. Stolen er en min oldemor har broderet, så jeg har fået lidt ting med hjemmefra, så det føles rart at være her. Jeg skal byde en masse gæster velkommen, så jeg har prøvet at lave et rart miljø at være i.

Tanja Larsson, der bor i Faxe Ladeplads, er den første socialdemokratiske politiker fra Faxekredsen i Folketinget, siden den tidligere statsminister Thorvald Stauning i 1906 blev valgt på Kirketorvet i Faxe. 


Nyhedsoverblik