Sæson for skøre valgkampagner

Politikerne kæmper i disse dage om vælgernes opmærksomhed. Det kaster mange skøre valgkampagner af sig rundt om i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Ideerne er mange, når politikerne skal gøre opmærksomme på sig selv i kommunalvalgkampen. I Holbæk har Emrah Tuncer (Rad. Venstre) fra Holbæk tegnet overskæg på sine valgplakater for at vise vælgerne, at han støtter Movember. Det er ikke noget, der umiddelbart har meget med kommunalpolitik at gøre.

 

-       Jeg vil gerne vise vælgerne, at det er en sag jeg støtter og bakker op om, siger Emrah Tuncer (Rad.V.).

 

I Slagelse har nogle af de kvindelige kandidater skiftet bolcher og roser ud med donkraft og møtrikker. Vælgerne kunne i eftermiddags møde politikerne i synshallen, hvor de var klar til at give en hjælpende hånd.

 

-       Det er en anden måde at møde os politikere på. Vi kan få en snak om dæk og så kan bilisterne også se deres lokale kandidater an, siger Helle Blak (Soc.dem.).

Selvom ideerne er mange, holder de sig også til de traditionelle valgkampagner med at banke på døre og dele bolcher ud i gågaden.

 

-       Man er jo nødt til at komme ud og møde borgerne hvor de er, så de helt traditionelle valgkampsting, dem gør vi også, fortæller Emrah Tuncer (Rad. V).

 


Nyhedsoverblik