Midt- og Vestsjællands politi har alene indenfor det seneste døgn fået henvendelser om tre forskellige steder, hvor folk er blevet generet af plattenslagerne. Og også hos politiet i Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds hører man dagligt om problemet.
Den historie godtroende bilister bliver præsenteret for er næsten altid den samme. Bilen er gået i stykker eller mangler benzin, og plattenslagerne ønsker at sælge nogle "guldsmykker" for at skaffe penge. Men smykkerne viser sig at være af messing og helt værdiløse.
Politiet opfordrer bilister til at lade være med at stoppe, for at hjælpe plattenslagerne.