Sådan foregår Michelin-bedømmelsen

Det er ikke kun restauranterne, der arbejder hårdt for at få en eller flere Michelin-stjerner. Også holdet bag guiden knokler for at bedømme maden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På onsdag bliver årets Michelin-stjerner uddelt, men inden en restaurant får en af de eftertragtede stjerner, ligger der hårdt arbejde forud for folkene bag guiden.

Det er såkaldte inspektører, der er hyret til bedømme maden på restauranterne. En Michelin-inspektør har en grunduddannelse fra restaurant- eller hotelskoler, men inden de slippes løs, gennemgår de en seks måneder lang intern uddannelse hos Michelin, så alle inspektører har et fælles syn på, hvordan maden skal bedømmes.       

Bedømmer kun maden

Før nye inspektører får lov til at foretage sine egne besøg, skal de i flere måneder besøge restauranter sammen med en erfaren inspektør.  

Når Michelin-stjernerne bliver uddelt, bedømmer komiteen udelukkende maden på de pågældende restauranter. Der er hverken tale om servicen eller den generelle oplevelse af spisestedet. 

Det bedømmer man efter 

  • Kvaliteten på råvarerne
  • "Håndværket" - dvs. smagen og tilberedningen
  • "Personligheden" - dvs. hvor godt det er lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk
  • Noget for pengene
  • Kvalitet over tid - det skal være en lige fantastisk oplevelse, uanset hvornår man besøger restauranten.


Kilde: Guide Michelin

Ville sælge flere dæk

Michelin-guiden har været en årlig tradition i 117 år, som dækproducenten Michelin står bag. Dengang, hvor langt de færreste havde bil, var målet at få flere til at køre rundt og slide dækkene på bilerne. De første guider indeholdt nyttige oplysninger om, hvor man kunne tanke bilen eller få en bid mad. Først i 1930’erne blev uddelingen af stjerner også en del af Michelin-guiden.  

I 2016 fik 22 danske restauranter Michelin-stjerner. Èn restaurant i vores område fik en stjerne, nemlig Hotel Frederiksminde i Præstø.  

Michelin-stjernernes betydning 

  • *** = en restaurant, der er "værd at rejse efter."
  • **   = en restaurant, der er "en omvej værd."
  • *     = en restaurant, der er "rigtig god i sin kategori." 


Kilde: Guide Michelin
Læs også
Frederiksminde tror fortsat på Michelin-stjerne
Læs også
Frederiksminde tror fortsat på Michelin-stjerne


Nyhedsoverblik