Sådan bliver borgmesteren valgt

Borgmesteren vælges formelt på det konstituerende møde. Rådhusets gange spiller dog også en vigtig rolle.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I langt de fleste kommuner er kommunalvalget ganske forudsigeligt, men i 16 kommuner er der i år lagt op til drama om borgmesterposten.

      * Når de sidste stemmer er talt op tirsdag 19. november og valgresultatet er kendt, starter konstitueringsaftalerne og kampen om borgmesterposten og de vigtigste udvalgsposter.

      * Det er i denne proces, at magtkampene opstår, rævekager bliver bagt og byrådsmedlemmer pludselig skifter parti.

      * Forhandlinger bliver de fleste steder afsluttet på valgaftenen eller i løbet af natten.

      * Forhandlingerne om borgmesterposten og de vigtigste udvalgsposter kan i princippet løbe helt frem til det konstituerende møde, som afholdes i perioden 1. december til 15. december.

      * På det konstituerende møde bliver de politiske aftaler endeligt konfirmeret, og herefter er aftalerne bindende.

      * Det konstituerende møde ledes af det længst siddende medlem af kommunalbestyrelsen.

      * Borgmesteren og viceborgmesteren bliver valgt ved flertalsvalg blandt medlemmerne af kommunebestyrelsen.

      * Når borgmesteren først er valgt, kan vedkommende ikke afsættes i løbet af valgperioden. Men borgmesteren kan selv bede kommunalbestyrelsen om at blive fri for at være borgmester.

      * Dog arbejder regeringen ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) på et lovforslag, der skal gøre det lettere at afsætte en borgmester.

      * Udvalgspladserne fordeles sådan, at sammensætningen af udvalgene afspejler kommunalbestyrelsen.

      Kilde: Kommunernes Landsforening (KL).


Nyhedsoverblik