Så meget kostede valgkampen sidste gang

De Konservative brugte næstflest penge på at føre valgkamp i 2011. Alligevel endte de med færrest mandater. Her kan du se, hvad partierne brugte sidste gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Under den nuværende valgkamp har de forskellige partier endnu en gang gravet dybt i lommerne og lanceret store, dyre kampagner for at få fingre i vælgernes stemmer.

Hvor mange penge, der bruges, varierer dog voldsomt fra parti til parti - og partiernes budget stemmer ikke altid overens med partiernes størrelse. Det viser oversigten over partiernes regnskab for 2011, som Folketinget hvert år udgiver.

Dyr valgkamp for Konservative

Eksempelvis brugte De Konservative 28,5 millioner på at føre valgkamp i 2011. Det var næstflest penge af alle politiske partier, men på trods af det store beløb endte partiet som Folketingets mindste med kun otte mandater.

Det er endnu ikke til at sige, hvor mange penge partierne har bruget under årets valgkamp.

Her følger en oversigt over, hvor mange penge partierne brugte på valgkamp i 2011, hvor mange mandater partiet fik, og en udregning af, hvor meget hvert mandat kostede:

1. Venstre: 31,6 millioner - 47 mandater = 0,67 millioner per mandat.

2. De Konservative: 28,5 millioner - 8 mandater = 3,56 millioner per mandat.

3. Socialdemokraterne: 23,2 millioner kroner - 44 mandater = 0,53 millioner per mandat.

4. Liberal Alliance: 18,5 millioner - 9 mandater = 2,06 millioner per mandat.

5. SF: 18,5 millioner - 16 mandater = 1,16 millioner per mandat.

6. Dansk Folkeparti: 8,6 millioner - 22 mandater = 0,39 millioner per mandat.

7. Radikale Venstre: 6,7 millioner - 17 mandater = 0,39 millioner per mandat.

8. Enhedslisten: 2,6 millioner - 12 mandater = 0,22 millioner per mandat.

Kilder: Folketinget

/ritzau/


Nyhedsoverblik