Så mange har søgt erstatning efter stormfloden

Stormrådet har nu opgjort hvor mange, der har anmeldt skader efter stormfloden, der i januar ramte den sydlige del af vores region.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Husejere skal anmelde skader efter en stormflod senest to måneder efter, det er sket. Nu har Stormrådet opgjort hvor mange, der her i vores region har søgt om erstatning efter stormfloden i januar.

I alt har Stormrådet modtaget 37 anmeldelser i vores sendeområde, heraf er seks blevet afvist af forsikringsselskabet, oplyser Stormrådet til TV ØST.

alfrida sakskøbing
Læs også
Stormen Alfrida hærger regionen:
Havne og strande er oversvømmet
alfrida sakskøbing
Læs også
Stormen Alfrida hærger regionen:
Havne og strande er oversvømmet

I Guldborgsund har 17 borgere anmeldt skader, men forsikringsselskabet har afvist fire sager. På Lolland er der anmeldt ni skader, og to er afvist, i Næstved Kommune er der anmeldt én skade og i Vordingborg 10 sager.  

Sydlige del af regionen ramt 

Knap var nytåret forbi, før husejere og butiksejere måtte kæmpe med eftervirkningerne af stormen Alfrida.

Stormen begyndte allerede nytårsnat på vestkysten og fortsatte hen over Danmark. Det gav store problemer med forhøjet vandstand flere steder i Danmark, blandt andet på Lolland, Falster, Møn, Sydsjælland mellem Karrebæksminde og Rødvig, og på øerne i Smålandsfarvandet

Stormflod nykøbing 2
Læs også
Stormrådet har talt - visse dele af regionen blev ramt af stormflod
Stormflod nykøbing 2
Læs også
Stormrådet har talt - visse dele af regionen blev ramt af stormflod

Oversvømmelserne betød aflyste færger, og flere havne i regionen var oversvømmet. Efter oversvømmelserne afgjorde stormrådet, at der var tale om en såkaldt stormflod. Stormrådets afgørelse betyder, at borgere, der blev ramt af skader i de udpegede områder fik mulighed for at søge om erstatning for skader på eksempelvis bygninger.

Karsten Myralf, der er restauratør på Nysted Havn har fået erstatning fra Stormrådet. Han har i alt haft skader for 900.000 kr.

Definitionen på en stormflod er, at der er tale om oversvømmelser som følge af en ekstrem høj vandstand i havet. Betingelsen for at erklære stormflod er, at den statistisk sker sjældnere end hvert 20. år.


Nyhedsoverblik