Så du ildkuglen over Danmark?

En astrofysiker ved DTU får hundredvis af indberetninger fra mennesker, der har set en meteor på himlen. Den susede også over Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften har mange mennesker observeret en ildkugle fare over himlen, og ifølge astrofysiker ved DTU Michael Linden-Vørnle er der tale om en meteor, der er brudt igennem atmosfæren.

- Det er en meteor, som man kalder en ildkugle, der åbenbart er rigtig, rigtig mange mennesker, der har set. Der kommer stort set en indberetning ind hver andet sekund på min e-mail, så der er gang i den, siger astrofysikeren.

Michael Linden-Vørnle er med til at bestyre websiden ildkugle.dk, som man kan skrive til, hvis man har observeret en ildkugle. Der er mandag aften kommet indberetninger ind fra personer i hele landet.

Kun er synlig i meget få sekunder

- Én ting er, hvad der kommer ind der, men det bliver også interessant at se de billeder, som vores fem kameraer rundt i hele landet har taget. Med de billeder kan vi blive klogere på, hvor kuglen kommer fra, og måske hvor den er landet, siger han.

copyright_-_soeren_andersen_-_fly_over_sjaelland.jpg
Læs også
Er dette en meteor?
copyright_-_soeren_andersen_-_fly_over_sjaelland.jpg
Læs også
Er dette en meteor?

Linden-Vørnle fortæller, at en meteor kun er synlig på himlen i meget få sekunder. Derfor mener han, at det er tidspunktet, der gør, at så mange har set den.

Ifølge indberetningerne blev ildkuglen set klokken 18.25.

- Der er folk på vej hjem fra arbejde eller ude at gå med hunden, og så har folk været heldige at se den der, siger han.

Nåede du at filme eller fotografere meteoren? Så må du meget gerne dele dine optageler og billeder med TV ØST. Send dem til: redaktion@tveast.dk


Nyhedsoverblik