S vil skære udslip af drivhusgasser 60 procent i 2030

For første gang sætter Socialdemokratiet et delmål for udslip af drivhusgasser i 2030.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For første gang definerer Socialdemokratiet et mål for, hvor meget Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med i 2030. 

Til den tid skal udledningen være reduceret med 60 procent i forhold til 1990, der er FN’s basisår. Det skriver Politiken. 

René Christensen.
Læs også
Madens Folkemøde sætter vigtigt klimafokus midt i valgkampen
René Christensen.
Læs også
Madens Folkemøde sætter vigtigt klimafokus midt i valgkampen

Det nye mål vil partiet skrive ind i en ny klimalov og gøre bindende for den til enhver tid siddende regering.

- Danmarks udledning af drivhusgasser steg sidste år. Den nødvendige forandring kommer kun, hvis vi laver en klimaplan med et bindende mål i 2030. Det er afgørende, siger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, til Politiken.

Positiv over for idéen

De andre oppositionspartier har netop efterlyst et sådant mål. 

Med meldingen fra Socialdemokratiet tyder det på, at et nyt klimamål bliver til virkelighed, hvis oppositionen vinder folketingsvalget. 

EP-valgkamp i Slagelse
Læs også
Valg til EU-parlamentet:
Klima er det hotteste emne på dagsordenen
EP-valgkamp i Slagelse
Læs også
Valg til EU-parlamentet:
Klima er det hotteste emne på dagsordenen

Blå blok har ikke samme appetit på det nye klimamål. 

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) er overbevist om, at Danmark allerede er godt på vej til at reducere udslippet med 60 procent til den tid. 

For ham er et mål i 2030 ikke afgørende. Men han er positiv over for idéen, siger han til Politiken. 

Et skridt i den rigtige retning

De Radikale har haft de 60 procent som et krav for at ville pege på Mette Frederiksen som statsminister. 

- Det er et godt skridt i den rigtige retning, og det er afgørende for os for at kunne pege på en ny regering, siger politisk leder Morten Østergaard.

- Men vi skal også have Socialdemokratiet til at forpligte sig på at nedbringe landbrugets CO2-udledning og transporten - herunder flyenes forurening, siger han til Ritzau. 

Vand på Lolland
Læs også
Lolland udvalgt til ambitiøst klimaprojekt
Vand på Lolland
Læs også
Lolland udvalgt til ambitiøst klimaprojekt

Hos SF byder formand Pia Olsen Dyhr også Socialdemokratiets udmelding velkommen, men hun mener, at der skal skrues op for ambitionerne. 

- Den store udfordring for kloden er, at temperaturen stiger. Hvis den stiger mere end halvanden grader, får det alvorlig konsekvenser. Vi skal tættere på 70 end 60 procent i 2030. 

- Det er positivt, at Socialdemokratiet kommer på banen kontra blå blok, der ikke er villige til at melde mål ud. Det er afgørende, at vi får klimahandling. Det haster, siger Pia Olsen Dyhr til Ritzau.

Målet rækker ikke

Også Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, er umiddelbart glad for, at S har defineret et klimamål. 

Men målet rækker ikke, mener han.

- En 60 procent reduktion i 2030 er slet ikke godt nok. Man skal op på en 80 procent reduktion, hvis man skal leve op til de succeskriterier, der er defineret i Paris-aftalen, siger han.


Nyhedsoverblik