S og DF afviser at støtte ghettoplan finansieret af lejere

S og DF er enige med regeringen om ghettoplanens indhold, men S og DF trækker opbakning til finansieringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti afviser at støtte regeringens ghettoplan, så længe den finansieres med penge fra Landsbyggefonden.

Det siger formand for Socialdemokratiet Mette Frederiksen til TV2 Nyhederne.

- Jeg synes som socialdemokrat ikke, at det er rimeligt, at de, der bor i den almene boligsektor, skal betale hele regningen.

- Det er vi enige med Dansk Folkeparti i. Vi siger nu til regeringen, at vi må finde en ny finansiering, og det er så det, forhandlingerne går ud fra herfra, siger Mette Frederiksen til TV2 Nyhederne.

Det samme gør SF, oplyser gruppeformand Jacob Mark. Dermed er der et flertal i Folketinget for at blokere den del af finansieringen.

Målsætning om at afvikle ghettoerne inden 2030

Regeringens plan blev fremlagt i marts og har en målsætning om at afvikle ghettoerne inden 2030.

Den står til at koste 21 milliarder kroner i alt, hvoraf de 12 milliarder skal hentes i Landsbyggefonden.

Det er en pulje, som lejere i almene boliger indbetaler til over deres husleje, og pengene bruges typisk til renovering af de almene boliger.

Med den manglende opbakning fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti mangler regeringen dermed over halvdelen af finansieringen, inden forhandlingerne går ind i den afsluttende fase.

Finansminister Kristian Jensen (V) siger til TV2 Nyhederne, at han er afslappet trods den manglende støtte. 

Mette Frederiksen nævner blandt andet, at man kan tage penge fra det tilskud, der gives til privatskoler, eller finde finansieringen blandt satspuljemidlerne.

SF peger også på, at man kan bruge fra det økonomiske råderum.

- Man kan tage det ved at rulle nogle af de afgiftslettelser, som regeringen har lavet, tilbage, siger Jacob Mark.

- Vi er også klar til at tage det fra råderummet i dansk økonomi.

Tirsdag morgen skal regeringen og oppositionen mødes for at forhandle om ghettoplanen.

play
Hans Jørgen Kolmos

Professor om britisk virusvariant på plejehjem: - Bekymrende, men ikke uventet

play
Kildemarkscenteret i Næstved

Tre beboere smittet med britisk coronavariant på plejehjem i Næstved

play
trelleborg

Vikingeborg vil på verdensarvsliste – kan fordoble besøgstallet

play
Louise Hvitfeldt Hansen Nykøbing Falster

Corona får flere unge til at føle sig ensomme: - Hele ungdomsårgangen er presset

play
dtu.1

Opsendelse af rumsonder gik som planlagt – landede uden for Stenlille

playliveblog
Coronavirus

Seneste nyt om coronavirus: Regeringen vil indføre krav om isolation efter rejser

Se flere