Roskilde mere optimistisk i sygehus-kamp

Optimismen fik i går et nøk opad i Roskildes kamp for at blive hjemsted for Region Sjællands kommende supersygehus.Årsagen var beregninger, som forvaltningen i regionen havde lavet for driftsøkonomien i de fire sygehus-scenarier, der arbejdes med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tallene viser, at et hovedsygehus i Roskilde vil være marginalt billigst i drift af samtlige fire modeller. Efter tallenes fremkomst fik optimismen ny næring, da byrådets mødtes i går for at skrive Roskilde Kommunes høringssvar, som dog ikke blev færdigt, netop på grund af de netop fremkomne tal.  Det skriver DAGBLADET.

- Men den røde tråd er klar. Den siger, at både drifts- og anlægsmæssigt vil det være billigst at lægge hovedsygehuset i Roskilde, siger borgmester Poul Lindor Nielsen (S).Formanden for Sygehusgruppen i Roskilde, der kæmper for et supersygehus i Roskilde, ser de nye beregninger som godt nyt.- Nu findes de økonomiske argumenter imod Roskilde ikke længere. Nu kan vi få vendt problemstillingen, så vi kan tale om, hvad der taler for Roskilde, siger Paul Bundgaard.