Risiko for kraftig regn

Du kan ikke sige dansk sommer uden også at sige skybrud. Søndag melder DMI om risiko for voldsom regn over de vestlige dele af regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske sommer rimer desværre tit på regn, og selvom DMI kun lover skybrud i Sønderjylland, på Fyn og Langeland, så kan det sagtens brede sig til de vestlige og sydlige egne af Sjælland.

Vagthavende hos DMI kan ikke afvise, at vestsjællænderne og lollikerne vil blive gennembrødte, hvis de stikker næsen udenfor søndag aften.

- Det er jo en tordenfront, der kommer ind over landet vestfra og rammer os søndag aften. Det er holdere luft, der rammer den varme luft, og så skaber det jo kraftig regn og tordenvejr, siger han.

Normalt stoppes kraftig regn af et farvand, men vestsjælland og lollikere skal altså ikke føle sig for sikre. Og så er det desværre ikke varmen der vinder tordenkampen i denne omgang.

- Kulden vinder over varmen, men vi holder os stadig omkring de 18-20 grader i næste uge, så det er jo hæderligt, siger vagthavende hos DMI.

 

Gode råd mod skybrud eller kraftig regn

  • Luk af og dæk til. Luk vinduer og døre og sørg for, at alle åbninger udadtil er dækket til med sandsække eller lignende.
  • Led vandet væk. Tjek, at udendørs afløb, riste og tagrender ikke er tilstoppede, og grav evt. render rundt om huset.
  • Vær klar. Sørg for at have kraftig afdækningsplast og sandsække ved hånden, så du kan dække gulvafløb og toilet, hvis det bliver nødvendigt.
  • Hold ind. Store mængder vand gør vejene usikre. Hold ind til siden, hvis du bliver fanget i et skybrud.

Informationer fra Beredskabsstyrelsen


Nyhedsoverblik