Rigspolitiet ophæver ekstra sikkerhed efter anholdelse

Tirsdag blev en politimand ramt af skud i Albertslund. Det fik alle politikredse til at skærpe sikkerheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter anholdelse af formodet gerningsmand til skyderi i Albertslund er alle ekstraordinære foranstaltninger ved politistationer ophævet.

- Der er igen klarhed over situationen, og vi går tilbage til samme sikkerhedsniveau, siger Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Den anholdte i sagen om angrebet på en betjent i Albertslund er en 26-årig dansk mand.

quote Der er igen klarhed over situationen, og vi går tilbage til samme sikkerhedsniveau

Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

En gal mands værk

- Alt tyder på, at gerningsmanden handlede alene, og at der er tale om en gal mands værk, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den anholdte er i forvejen kendt af politiet. Onsdag bliver han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. Han sigtes for drabsforsøg.

- Politifolk bliver dybt berørt over sådan noget, siger Kim Kliver til TV ØST.

 


Nyhedsoverblik