På Lolland har Roald Frederiksen, der er indehaver Svane Pleje og Omsorg i Horslunde, svært ved at forstå, at det overhovedet kan komme på tale. Han mener det er ulige konkurrence.
- Det vil underminere forretningen. Det kan ødelægge den fuldstændig, siger han og minder om at et normalt rengøringsselskab minimum må forlange 250 kr. i timen, hvis det skal løbe rundt.
I Nykøbing Sjælland er Bo Bahr Hansen, der er indehaver af Normas Hjemmeservice, chokeret over, hvor mange penge de ældre må tjene, før de skal beskattes.
- Jeg synes de 10.000 kroner er et alt for højt beløb. Det skulle maksimalt være på et par tusinde kroner.
Formanden for Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Per Vesterholm, bakker sine medlemmer fuldstændig op:
- Det er de ældre private kunder, der hurtigt finder ud af, at der kan spares penge på den her måde, og det går ud over vores omsætning, siger Per Vesterholm.