Reklamesnyd koster Scandlines 100.000 kr.

Scandlines glemte at oplyse, at et tilbud på en færgebillet kun gjaldt, hvis man sejlede ud og hjem samme dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Scandlines Danmark får bøde på 100.000 kroner for at vildlede forbrugerne. Selskabet glemte at oplyse om, at et slagtilbud på en færgebillet til Tyskland kun var gyldigt, hvis man sejlede frem og tilbage samme dag. Det oplyser Forbrugerombudsmanden.

- Det er af helt afgørende betydning, at forbrugeren får de nødvendige oplysninger i annoncen for at kunne vurdere om tilbuddet er attraktivt, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.

- Her manglede der en væsentlig oplysning, og derfor får selskabet en bøde. I sidste ende er det også til den erhvervsdrivendes egen fordel, at tilbuddet er beskrevet præcist, tilføjer han.

Scandlines Danmark annoncerede i foråret 2010 med, at en returbillet til færgen til Tyskland kostede 500 kroner, men selskabet glemte altså samtidig at oplyse, at man skulle tage frem og tilbage samme sag.

Den manglende information i annoncen, der var en del af selskabets Frem og zurüc-kampagne, blev opdaget af Scandlines selv og rettet, men først efter den første dags annoncer. Scandlines har accepteret bøden.

Ifølge Forbrugerombudsmanden opdagede selskabet selv hurtigt den ulovlige markedsføring og havde allerede ændret indholdet i de nye annoncer inden henvendelsen fra Forbrugeombudsmanden.

/ritzau/


Nyhedsoverblik