Regionen får 13.9 millioner

Regionen får 13.9 millioner kroner af Folketinget til at bekæmpe kriminalitet i udsatte områder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Folketinget har fordelt 140 millioner kroner til en gadeindsats mod hærværk og kriminalitet i udsatte boligområder i 12 af landets kommuner.
Det er to byer i Region Sjælland, der får del i pengene. Holbæk får 9 millioner kroner til området Agervang, mens Lolland får 4.9 millioner til Birkevænget og Nørrevænget.

- Jeg er overbevist om, at mentorer, gadeplansmedarbejdere og andre af de gode initiativer, vi nu støtter, kan være med til at give de unge, der vokser op i de udsatte boligområder, en positiv holdning til tilværelsen, så de ikke bliver fristet til at begå kriminalitet, udtaler socialminister Benedikte Kier (K) i en pressemeddelelse.

Pengene er afsat af satspuljemidlerne, som samtlige partier undtagen Enhedslisten er med til at fordele.

 


Nyhedsoverblik