Region Sjælland tager fat på spareår

Region Sjælland tager i dag tirsdag hul på forhandlingerne om næste års budget, hvor politikerne skal finde besparelser for 100 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Blikket er i dag stift rettet mod regionens sygehuse, idet forhandlingen om Region Sjællands budget for 2016 begynder senere i dag.

Det fortæller DR Sjælland.

Og der venter regionrådsmedlemmerne en hård opgave med at blive enige om besparelser for 100 millioner kroner.

Hos Dansk Folkeparti, er man bekymrede for dele af spareforslaget.

- Det er fremrykningen af Sygehusplanen, som man frygter, vil snige yderligere centralisering ind ad bagdøren, siger Peter Jacobsen, der er næstformand i Regionsrådet til DR Sjælland.

Også hos Socialdemokraterne mener regionsrådsmedlemmerne, at spareforslaget er problematisk. Her ser man hellere, at regionen hjemtager patienter og specialer, da det ifølge socialdemokraterne vil give en tocifret millionbesparelse.

Efter mødet i dag, har partierne indtil på fredag til at komme med ændringsforslag til spareplanen, inden forslaget andenbehandles.


Nyhedsoverblik