Regeringen lancerer bande-udspil

Regeringen vil i dag lancere et udspil, der skal sikre, at politiet kan sidde tættere på rockere og bander

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringspartierne er på trapperne med et såkaldt "tryghedsudspil", der skal sætte hårdere ind over for rockere og bander.
 
Udspillet præsenteres onsdag eftermiddag klokken 14 af justitsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Manu Sareen (R).
 
Ifølge ministrene vil udspillet både fokusere på "forebyggelse, straf og resocialisering".
 
- Vi vil ikke acceptere, at bander og rockere skaber utryghed og kriminalitet, anfører Mette Frederiksen i en pressemeddelelse.
 
- Der er brug for mere politi i de områder, hvor rockere og bander holder til. Den hårde kerne, der har valgt kriminalitet som levevej, skal mærke, at det har tydelige konsekvenser at forbryde sig mod vores samfund, understreger hun.
 
Socialminister Manu Sareen tilføjer:
 
- Det skal være nemmere at skifte spor og komme ud af kriminalitet. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at de, der er kommet på afveje, hjælpes tilbage til fællesskabet. Kun på den måde kan vi sikre, at endnu færre ender som ofre for kriminalitet, lyder det.
 
/ritzau/


Nyhedsoverblik