Radikale lægger ny strategi efter valget

De Radikale skal gøre det langt bedre ved næste kommunalvalg, slår R-ledelsen fast, efter at en valgstedsmåling viser, at partiet går tilbage til 3,5 procent.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det Radikale Venstres ledelse må sande, at partiet ser ud til at miste byrådsmedlemmer rundt omkring i landet. Og det er langt fra tilfredsstillende, erkender næstformanden for De Radikales folketingsgruppe, Morten Østergaard.

- Vi er selvfølgelig ikke tilfredse, men der er tilsyneladende den sammenhæng, at vi kun opnår to tredjedele af den opbakning, vi har på landsplan, til lokalvalget. Det gjorde vi både i 2001 og 2005, siger Morten Østergaard.

Han mener, at partiet skal lægge en helt ny strategi forud for valget om fire år.

Her i regionen har De Radikale haft borgmesterposten i Holbæk, hvor Jørn Sørensen ved sidste  valg blev den eneste radikale borgmester i landet. Han genopstiller ikke.


Nyhedsoverblik