Præsterne i Præstens Lektie

I Præstens Lektie diskuterer en række af regionens præster både aktuelle begivenheder og nogle af de helt store spørgsmål

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Torben Hjul Andersen, Havrebjerg og St. Peders sogn
Født 1960 på en lille gård i Fyrkilde, Ravnkilde sogn i Himmerland.
Gift med Jannie Brandt Andersen og vi har tre børn, to svigerbørn og tre børnebørn.
Uddannet lærer fra Haslev Seminarium i 1984, og dernæst ansat som sekretær i KFUM og KFUK. Studerede teologi på Københavns Universitet fra 1991 – 1998 og havde undervejs et årsvikariat som lærer samtidig med at jeg i denne periode var formand for KFUM og KFUK i Danmark.
Har været engageret i mellemkirkeligt arbejde siden 1989, og har siden 2003 været medlem af Folkekirkens mellemkirkelige Råd valgt af Roskilde Stift.
Ansat som sognepræst i Sct. Peders sogn i Slagelse i 1999, og har fra 2008 været provst i Slagelse Provsti (fra 1. jan. 2014 i Slagelse-Skælskør provsti).

Du kan læse Torben Hjul Andersens søndagsprædiken 19.1 2014  her

Jesper Bacher, Tirsted, Vejleby, Hillested og Skørringe kirker
Født den 28. februar 1971, cand. theol. fra Aarhus Universitet 1999, samme år sognepræst på Lolland. Fraskilt far til tre. Elsker af teologi som tanketjeneste for evangeliet og ynder af ord til klargørelse og opbyggelse. Offentlig debattør og mediekommentator på Kristeligt Dagblad. Nyder af maltwhisky og henført af løbeglæde.

 

Du kan læse Jesper Bachers søndagsprædiken 19.1 2014  her

Helle Poulsen,  Vejlø kirke
Født 1956. Præst i Kastrup ved Vordingborg 1985-94. Første danske præst i Luxembourg 1994-98. Præst i Vejlø ved Næstved 1998. Timelærer ved Pastoralseminariet og Præsternes Efteruddannelse. Formand for filmklub ASTA i Næstved. Motto:Film skal ses i biografien, og Bibelen høres i kirken! Gift med havemand og museumsmand Niels Jørgen Poulsen. Tre voksne børn.

Du kan læse Helle Poulsens søndagsprædiken 26.1 2014 her

Kristian Østergaard, Sorø Klosterkirke
Jeg er 47 år, gift og har to børn. Jeg har siden 2003 været sognepræst i Sorø Klosterkirke. Desuden er jeg litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad, hvor jeg også har min egen klumme: ”Ugens debat”. Jeg holder foredrag om bl.a. Storm P. , Shakespeare og Kierkegaard og har skrevet tre bøger om litteratur og teologi: ”Mod en stjerne”, ”Skriften på væggen” og ”Ansigt til ansigt” – alle på forlaget Hovedland. For år tilbage oversatte jeg også Sylvester Stallones erindringer, og jeg er gået i hans fodspor for så vidt som jeg bruger en del timer på fitness. Sorø er jo en traditionsrig by og for år tilbage besluttede min forgænger at genoplive Grundtvigs tanke om ”Skolen i Soer”. Og det er nu faldet i min lod, at bestyre den forretning, som består i tre højskoledage på Sorø Akademi med deltagere fra nær og fjern.

Du kan læse Kristian Østergaards søndagsprædiken 26.1 2014  her


Nyhedsoverblik