Præst skriver om sex i Bibelen

Bibelen og Sex er måske ikke to ord man normalt bruger i samme sætning, men faktisk er der mange eksempler på omtale af sex i biblen. Præst og tidligere biskop-kandidat Poul Joachim Stender har skrevet en ny bog om sex og kirken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Poul Joachim Stender, præst og tidligere kandidat til Bispeembedet i Roskilde Stift, har skrevet bogen for at gøre op med 2000 års negativ sexfixering i kirken.

- Gang på gang har folk fået ind i hovedet at erotik og kristendom er to størrelser der ikke hænger sammen. Men jeg mener, at Gud skabte os som mand og kvinde, og han sagde I skal blive et kød. Altså gå nu i seng med hinanden, siger Poul Joachim Stender.

I følge præsten lovpriser Bibelen mange steder sex,  mens kirken ifølge Poul Joachim Stender, har defineret sex som værende en synd.

Bogen "Med Gud i sengen" fortæller om erotik og sex i biblen. Et emne præsten også mener kirken skal tage op.

- Der er nok flere mennesker der i den her verden er ulykkelige på grund af deres kærlighedsliv end der er ulykkelige på grund af krig og terror, siger Poul Joachim Stender.

På gaden bliver præstens bog godt modtaget.

Det der kendtegner ham, synes jeg, er at han tør udfordre nogle af de ting, som andre har taget for givet i mange år. Han stiller spørgsmål, og gør det nærværende det der foregår i kirken, siger  Gitta Thur fra Holbæk.

- Det synes jeg er meget fint, det er sådan et tabu emne, når det er en præst så snakker man ikke om det. Men de dyrker også sex og drikker også rødvin ligesom os andre, siger Sanne Bozkurt fra Holbæk.

- Det betyder meget for ham og for os allesammen at vi har en partner vi har det rart med, og det er velsignet af Gud, siger Annie Hansen fra Holbæk.

Præsten mener ikke han er han er specielt sexficeret. Alligevel er han ikke i tvivl om hvad der ville ske, hvis han havde levet i middelalderen.

- Det kan da godt være jeg var blever brændt på et bål, det er jeg alvorligt bange for, men det viser jo hvor forkert kristendommen har udlagt de hellige skrifter, siger Poul Joachim Stender.


Nyhedsoverblik