Præst: Dødefest ind i folkekirken

"Som kirke skal vi helt klart sætte os på halloween, for nu har Fætter BR og Kvickly snart overtaget den med alle de ting, de sælger," lyder budskabet fra fremtrædende præst.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er præsten Poul Joachim Stender fra midtsjællandske Kirke Såby og Kisserup kirker, der nu vil have den amerikanske tradition - halloween, en slags folkefest hvor man fejrer at de døde går igen - til at blive en del af traditionerne i den danske folkekirke.
 
" Som kirke skal vi helt klart sætte os på halloween, for nu har Fætter BR og Kvickly snart overtaget den med alle de ting, de sælger," siger præsten til DR Sjælland.

Biskoppen i Aalborg Stift, Henning Toft Bro, er til gengæld afvisende overfor den midtsjællandske præsts ide.
"Jeg synes, halloween nærmer sig en tivolisering, og det hører ikke hjemme i en evangelisk-luthersk kirke," siger han.

FAKTA:
Halloween fejres hvert år den 31. oktober, hvor folketraditionen siger, at de døde går igen. Allehelgen fejres den første søndag i november og handler i folkekirken om at mindes de døde.

Wikipedia skriver om allehelgensaften, der i bl.a. USA kaldes for Halloween, at det er "en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper og horrorfilm.

En af de mest kendte traditioner er at udskære orange græskar med skræmmende ansigter, sætte stearinlys inden i og bruge dem som havelygter - de såkaldte Jack o' Lanterns.


Nyhedsoverblik