Popcornmajs tilbagekaldes efter fund af insekter

De økologiske popcornmajs har været solgt i Rema 1000.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er fundet insekter i økologiske popcornmajs, der er solgt i Rema 1000 butikker rundt om i Danmark. Derfor tilbagekalder Nordic Food Partners A/S nu produktet.

Det skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside.

Produktet er Rema 1000 økologiske popcornmajs á 400 gram med udløbsdato 12/6 2020. Insekterne gør, at produktet er uegnet til at spise.

Forbrugerne rådes til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt eller at kassere det.


Nyhedsoverblik