Politiske frustrationer over Femern-forbindelsen: Det smuldrer jo imellem fingrene på os

Der er frustrationer på Christiansborg over meldingen om, at Femern-forbindelsen ikke får sin myndighedsgodkendelse til sommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Femern-forbindelsen får ikke en myndighedsgodkendelse til sommer.

Det havde Femern A/S og Transportministeriet ellers regnet med. Og det betyder, at Femern-forbindelsen bliver yderligere forsinket.

Sandra Redman, der sidder i Slesvig-Holstens delstatsparlament for SPD, siger til finans.dk, at det skyldes, at Femern A/S selv har afleveret godkendelsespapirerne for sent.

Og det skaber frustrationer hos politikerne på Christiansborg, skriver finans.dk.

- Det er stærkt frustrerende. For det er meget svært at arbejde sammen med nogle tyskere, der virker lige så svære at holde fast i som en håndfuld sand. Det smuldrer jo imellem fingrene på os, siger SF's transportordfører, Karsten Hønge, til mediet. 

Femern-tunnelen
Læs også
Medie: Femern-projektet får ikke godkendelse til sommer
Femern-tunnelen
Læs også
Medie: Femern-projektet får ikke godkendelse til sommer

Også De Radikale er utilfredse, mens Venstres transportordfører er overrasket over udmeldingen og vil have afklaret, hvad der er årsagen.

”Vi har fulgt tidsplanen”

Ifølge Femern A/S er de ikke skyld i, at projektet igen bliver udsat.

- Vi har fulgt den tidsplan, der har været aftalt med den tyske godkendelsesmyndighed og afleveret alt materiale til de aftalte frister i den efterspurgte kvalitet. Nu afventer vi de officielle meldinger fra Tyskland, lyder det i et skriftligt svar til Ritzau.

Den tyske myndighedsgodkendelse forventes først at være klar sidst på året frem for til sommer. Transportministeriet oplyser følgende til Ritzau:

- Vi er aktuelt ved at analysere situationen og har derfor ingen kommentarer til meldingen fra Slesvig-Holsten.

- I samarbejde med forligskredsen bag Femern Bælt-projektet vil der efter påske blive taget stilling til, om den nye forsinkelse eventuelt skal have konsekvenser for de igangværende aktiviteter i projektet.


Nyhedsoverblik